Kim Larsen
Hør uddrag

Kim Larsen

Mine unge år

Jens Andersen

Politikens Forlag
‘Når jeg kigger tilbage, tænker jeg: Hold kæft, det var nogle dejlige år!’
 
Kim Larsen fortæller i denne bog varmt og humoristisk om sine unge år. Om slægten og rødderne, morfar i Kerteminde, som introducerede ham til de store klassikere, en kærlig mor og en fraværende far samt en tryg, men også spændingsmættet barndom i Københavns nordvestkvarter. Med smittende fortælleglæde beretter han om sine første forelskelser, højskoleopholdet i Askov, der åbnede hans sind for nye tanker, hippieårene på kanten af 68-oprøret, som Kim Larsen aldrig følte sig som en del af, og sidst, men ikke mindst, den første tid med Gasolin’, som udviklede sig til Danmarks største rockorkester.

Bogen er baseret på en række samtaler mellem Kim Larsen og forfatteren Jens Andersen, som fandt sted hjemme i Larsens eget køkken i første halvår af 2018. Udover de gode anekdoter indeholder bogen et helt unikt materiale i form af talrige tegninger og fotos, hvoraf mange stammer fra familie, barndomsvenner og hans egne private gemmer og aldrig har været offentliggjort før.
Læs mere
Vælg udgave:
 p-bog (indbundet)
Belastning...
DKK 350.00
Sprog: Dansk
Sideantal: 328
ISBN: 9788740049435
Format: 170x240
Udk. 04. december 2018
1. udgave, 2. oplag
Indbinding: Indbundet
Forlag: Politikens Forlag
Omslagsgrafiker: Kenneth Schultz
Anmeldelser og omtale
 
 
 
 
 
 
-  Kristeligt Dagblad, Sørine Gotfredsen
Jeg giver bogen seks stjerner, fordi et sidste vidnesbyrd fra netop denne mand er seks stjerner værd. Anderledes kan jeg ikke anskue det.
 
 
 
 
 
 
-  Jysk/Fynske Medier, Troels Mylenberg
Bogen læses simpelthen, som hvis man sad i stuen og hørte Kim Larsen fortælle. Jens Andersen har skrevet sig selv ud og Larsen ind med krop og sjæl, stemme og tone. Det er godt. Mere end godt faktisk.
 
 
 
 
 
-  Politiken, Henrik Palle
Jens Andersens ’biografi’ om nationalskjaldens unge år lader Larsen selv føre ordet fra først til sidst. Så læseren må undvære kvalificering af ordstrømmen. Heldigvis er Kim Larsen en aldeles fremragende fortæller, så man hænger ved hans læber på tryk.
 
 
 
 
 
-  Jyllands-Posten, Henrik Jensen
Glimrende ungdomsberetning fra nationalskjalden. Vel ville man gerne have haft en komplet livsberetning fra Kim Larsen, og vel er bogen, som den foreligger, bare en torso, men torsoen er trods alt kroppens væsentligste del.
 
 
 
 
 
-  Ekstra Bladet, Sebastian Hansen
Et sikkert hit: Biografien om Kim Larsens unge år er fuld af sjove anekdoter og charmerende livsglæde.
 
 
 
 
 
-  Nordjyske Stiftstidende , Bent Stenbakken
Det er rigtig godt igen at høre Larsen snakke løs. Om sig selv, om sine drømme, sine kvinder, om sit spirende sangskriveri og om at være " underdog" i Gasolin' -sådan i hvert fald i begyndelsen.
 
 
 
 
-  Berlingske, Nanna Balslev
For første gang fortælles historien om Kim Larsens opvækst i et københavnsk arbejderkvarter i 50erne og 60erne. Selv om hovedpersonen døde undervejs i bogskrivningen, lever Jens Andersen biografi, fordi Larsen var en gudsbenået fortæller.
Weekendavisen, Klaus Lynggaard
En frodig og fængende hyldest til livet, som det former sig for folk flest, og altså også for Kim Larsen, før han blev - nå ja - »Kim Larsen«
Downloads