Logo - Politikens Forlag

Lotte Davies, uddannet dyrlæge i Canada, fagdyrlæge i Danmark, efteruddannet i adfærd (hund og kat) i USA. Har en solid baggrund som praktiserende dyrlæge samt fagkonsulent for leverandører til dyrlæger. Arbejder i dag med fokus på at opretholde godt helbred og forebygge sundheds- og adfærdsproblemer hos familiehunde. Siden 2011 har Lotte haft sit eget konsulentfirma, InsightPraxis. Underviser og forelæser for bl.a. veterinærsygeplejersker i både ind- og udland.

Sådan træner du indkald og snor på, snor af
Kald på hvalpen, giv den ros og belønning for at komme. Klik snoren på, ros hvalpen og klik med det samme snoren af igen. Hvalpen lærer indkald, og her lærer den samtidig, at klikket fra snorens karabinhage ikke altid er ensbetydende med, at nu stopper alt det sjove.
Sådan træner du indkald som en sjov gemmeleg
Få en hjælper til at slippe hvalpen i det øjeblik, du kalder på den. Når den finder dig, får den ros samt belønning i form af leg med et trækketov. På den måde viser du hvalpen, at det er hos dig, alt det sjove sker, så den fremadrettet er topmotiveret for at komme, når du kalder på den.
Sådan træner du øjenkontakt med din hund
Øjenkontakt danner basis for alt fremtidigt samarbejde – derfor er det vigtigt at kunne få øjenkontakt med sin hund. Vent til hvalpen selv tager øjenkontakt. I det øjeblik får hvalpen ros og godbid. Derefter vent til hvalpen igen selv tager øjenkontakt, og den får ros og godbid. 
Sådan træner du øjenkontakt ved at lave en "Jesus"
Vis hvalpen, at du har en godbid i hver hånd og stræk begge arme ud til siden. Hvalpen har fokus på en af godbidderne, og følger håndens bevægelse. I det øjeblik hvalpen flytter sit fokus fra din hånd og tager øjenkontakt, får hvalpen ros og godbid. 

Denne øvelse danner udgangspunkt for en lang række øvelser og træning. Læs mere
TOP  ▲
Bøger af Lotte Davies
Nyhed!
Sund hund
Man kan selv gøre en masse for at holde sin hund sund, både fysisk og Læs mere