22. november 2019

Sara Blædel kåret til Årets Forfatter 2019

Sara Blædel kåret til Årets Forfatter 2019

På årets BogForum uddelte plusbog.dk den prestigefyldte pris ’Årets forfatter 2019’. I modsætning til tidligere år var det læserne, som valgte hvem, der skulle løbe med titlen, og det blev Sara Blædel.
 

”Det gør mig vanvittig glad”, fortalte Sara selv ved overrækkelsen. ”Tak til læserne for at vise, at I er med mig. Det er virkelig en exceptionel dedikation fra læserne til mine bøger, og det er jeg utrolig glad for. Til jer der stemte og til jer der læser mine bøger: Tusind tusind tak.” 
 

Ved overrækkelsen sagde kommerciel direktør hos plusbog.dk, Anne Stampe Olesen: ”Sara Blædel har igennem langt over et årti leveret medrivende historier. Hun begejstrer med sine krimier bogelskere i både ind- og udland, og med ’Pigen under træet’ har Sara Blædel igen skabt en krimi, der vil gøre indtryk."
 

Med titlen følger foruden hæderen en smuk statuette.
 

Gå til News
TOP  ▲
Relevante bøger
Nyhed
Pigen under træet
Louise Rick er tilbage. Undervejs på en jordomrejse med sin kæreste bliver Læs mere